Mit resumé af "Mobber de dig?" af Kirsten Kirch (grøn bog)

Jeg vil gerne fortælle lidt om ”Mobber de dig?” af Kirsten Kirch.

Denne bog handler generelt om mobning i skolen, og især om en pige, Josephine, der bliver mobbet i skolen. Det handler også om hvordan hendes forældre, Mette og Thomas Larsen, håndterer det.

Josefine er 9 år gammel, hun begyndte i 3. klasse for 4 måneder siden. Det var dengang da Josefine begyndte at blive ked af det.  En dag kommer hun hjem og hendes nye jakke er snavset og der er hul i den. Da Mette spørger Josefine om det, lyver Josefine og siger at hun faldt, eller at der ikke er sket noget. Mette er meget bekymret for sin datter. Hun tænker på, hvorfor hun ikke fortæller hende noget, og hvordan hun kan hjælpe hende.

Mette tænker også på sin familie situation. Hun arbejder som hjemmehjælper, og Thomas som chauffør. Han kører turistbusser, så han er tit væk i én eller to uger, han er træt når han kommer hjem, gider ikke høre om problemer. Han vil gerne kun køre i Danmark, så har han mere tid sammen med familien, men de har brug for penge nu, så de kan købe et hus. De vil også gerne have et barn mere.

Det har de snakket om. Men hvad med Josefine? Hvad er der galt med hende? Mobber de hende?

Mette prøver at snakke med Josefine igen, og opfordrer hende til at invitere en veninde hjem. Om fredagen, kommer Josefine hjem med Laura, en nye pige i klassen. Men Josefine græder. Hun  er rød på den ene kind. Det bløder lidt, og det ene øje er næsten lukket. Mette tager Josefine i sine arme, giver hende et knus og spørger om hvad der er sket. Laura svarer i stedet. Hun siger, at der er en dreng, som hedder Ronni, som slog og sparkede Josefine, så faldt hun på hovedet. Det viser sig, at denne Ronni altid mobber Josefine, hver dag efter skole. Han løber efter hende, tager hendes taske eller slår hende, og råber ”Jose-fine, Tykke-fine”. Hun tilføjer, at han ikke er rigtig klog, at han er tosset og han tit bliver rigtig hidsig i klassen. Selv læreren ved ikke, hvad han skal gøre.

Da Mette og Josefine bliver alene, snakker de mere om Josefines klassekammerater. Så Mette finder ud af, at næsten alle pigerne også mobber Josefine med hendes tøj, som ligner børnehave tøj, siger de, som ikke er moderne, og heller ikke sexet. Mette forstår ikke, hvorfor ni årige piger skal se så voksne ud. Hun har set Laura. Hun havde ikke meget tøj på. Hun havde en ring i navlen og sminke på øjnene.
Hun blev heller ikke høflig eller medfølende, da hun fnisene fortalte om at Josefine blev mobbet.
Heller ikke, da hun sagde, at hun ikke ville blive ”så tyk” som Josefine.
Og heller ikke, da hun sagde, at deres hus ikke var så ”smart” som en villa.

Mette bliver både vred og bekymret. Selv om det er fredag aften, ringer hun til Josefines lærer, Jørgen Henriksen. Hun fortæller at Josefine bliver drillet, slået og mobbet af Ronni hver dag. Han lover at snakke med Ronni om mandagen.

Da Thomas kommer hjem næste dag og hører at sin datter er slået og mobbet i skolen af denne dreng Ronni, bliver han meget vred. Han beslutter at de skal hen og snakke med Ronnis forældre med det samme.

Ronni Højer og hans far bor i et højhus, på 8.sal. Hans far ser ikke venlig ud. Hans øjne er trætte og røde. Deres lejlighed er rodet og snavset. Ronni kommer ind i stuen. Han er lang og bleg, hans øjne er også blege.

Da Thomas viser dem hans datters blå øje og fortæller at Ronni har lavet det, råber faren og slår Ronni i nakken. Han slår igen, hårdt, før han forsikrer Thomas, at Ronni ikke slår på små piger igen. Thomas advarer også Ronni om, at han vil rive armene af ham hvis han slår hans datter igen. Så går de.

De står ude på trappen og venter på elevatoren, men pludselig hører de skrig og slag inde fra Ronnis lejlighed. Hans far råber og slår Ronni, og stopper ikke selvom Ronni skriger højt, heller ikke da den unge kvinde som bor med dem råber ”Stop! Hold op!” Mette føler, at hendes hjerte sidder i halsen.

Senere hjemme hos dem, snakker de om det. Thomas synes, at Ronnis far er alkoholiker. Josefine siger, at faren angiveligt har været i fængsel. De har alle tre ondt af Ronni.

Imens Thomas sidder og ser western-film i fjernsynet, og Josefine sover, ringer Mette til Sanne. Sanne er Mettes lillesøster, som arbejder i en børnehave som pædagog. Mette fortæller hende alt om at Josefine bliver mobbet i skolen, om pigerne i klassen og om at Ronni får tæsk af sin far.

Sanne fortæller hendes ærlige mening om dette. Hun siger, at børn mobber dem, der er anderledes. Hun synes, at Mette behandler Josefine, som om hun er en lille pige, en baby, at hun er en hønemor. Hun siger at, grunden til det, er at Mette kun har Josefine, at Thomas er ude og køre, så Mette er altid alene.  Mette kan ikke lide at høre det, men det er rigtigt, og det ved hun godt. Sanne fortæller også om en stor skole i deres kommune, hvor lærerne har fortalt børnene, hvorfor mobning er forkert, og for at fejre det, har de sendt 500 balloner op i luften. Børnene har skrevet små tekster, som de har sat på ballonerne, for eksempel: ”Vi har en mobbefri skole. Hvad har I?” De balloner falder måske ned i en anden by, på en anden skole, hvor eleverne kan læse om den mobbefri skole. Sanne foreslår at Josefines skole kan gøre det samme, Mette er enig og vil foreslå det på næste forældremøde. Sanne foreslår også at Mette siger til Thomas, at hun vil sende Josefine i privatskole, bare for at han vågner og tager mere familiesansvar, fordi hun ved godt at de faktisk ikke har råd til det.

Sannes råd virkede, fordi Thomas er enig med Mette om at gå til forældremødet næste gang.

Bogen ender lykkeligt, med at Thomas pludselig bliver klogere og bestemmer sig til at tage det job med korte ture i Danmark, og få flere børn. Fordi, han siger, ”penge er ikke alt, familien er vigtigere.”

Mit resumé af "H.C.Andersens liv" af Kirsten Ahlburg og Karl Aage Kirkegaard

H.C.Andersens liv er en kort biografisk bog, frit fortalt af Kirsten Ahlburg og Karl Aage Kirkegaard. Bogen fortæller om H.C. Andersens liv. Hans Christian Andersen levede fra 1805 til 1875 og er Danmarks mest berømte forfatter. Han skrev breve, dagbøger, salmer, sange, skuespil, romaner, men han er kendt over hele verden for hans eventyr, som børnene samt voksne kan godt lide.
Nogle af hans mest berømte eventyr er: Den grimme ælling (en ælling bliver til en smuk svane), Den lille pige med svovlstikkerne (en lille pige dør nytårsaften), Prinsessen på ærten (handler om en prinsesse, der skal sove på tyve madrasser og tyve edderdunsdyner), Tommelise (handler om en pige, der er så lille som en tomme), Snedronningen, Den lille havfrue, Den flyvende kuffert osv. Han var også kendt for at lave papirklip.
I denne bog hører vi om Andersens fattige barndom i Odense, hans svære ungdomsår i København og tiden derefter, da han er en berømt forfatter.

Hans Christians forældre var fattige. Hans far arbejdede som skomager, men i sin fritid legede han tit med Hans Christian. Han  lavede et lille teater til ham, og de spillede skuespil sammen. Han læste også historier for ham. Selv om Hans Christians far døde da Hans Christian var kun 11 år, havde han en vigtig rolle i sin søns liv (fremtid).
Hans Christians mor, på den anden hånd, forstod ikke sin søns store interesse for skuespil, læsning og sang. Hun sagde, at han hellere skulle blive skrædder og sy tøj til folk, så kunne han tjene penge. Men uanset, kunne hun ikke stoppe Hans Christian fra at følge sin drøm.
Da han var 14 år, rejste han til København, hvor hans ungdomsår begyndt.

Da Hans Christian var 14 år, ville han være skuespiller, ikke forfatter, og ville gerne arbejde ved Det Kongelige Teater. De første måneder i København prøvede han at blive skuespiller, danser og sanger, men uden held.
I et sidste håb, da han var 17 år, skrev han et skuespil, der hed Alfsol, og som sendte han ind til Det Kongelige Teater. Lidt efter blev han inviteret til at møde direktøren ved Den Kongelige Teater, Jonas Collin, som sagde at Hans Christian havde evner som forfatter, men han havde brug for en ordentlig uddannelse, før at blive en god forfatter. Han tilbød at spørge kongen, om han betale for Hans Christians uddannelse.
Hans Christian begyndt som elev i Slagelse Latinskole, og det vist sig, at Jonas Collin var som en far for H.C. Andersen. Seks år senere fik Andersen en studentereksamen. Mens han læste til studentereksamen, skrev han på romanen ”Fodrejse til Amager”, som blev udgivet. Hans digt Det døende barn trykt også i avisen, og blev oversat til tysk derefter. Han blev rost og var lykkelig. Han begyndt at rejse rundt i Danmark, og senere i Italien, Tyskland, Grækenland, Frankrig da han bliver mere og mere berømt.

Han forelskede sig i Riborg Voigt, datteren af en rig købmand i Fåborg på Fyn, hvor han boede engang. De blev dog aldrig gift, fordi Riborg var forlovet med en anden. Senere forelskede han sig i Jenny Lind, en svensk sangerinde, men hun var ikke forelsket i H.C.Andersen. Han blev aldrig gift og fik ikke børn.
H.C. Andersen døde af leverkræft i 1875, om sommeren. Man fandt et brev fra Riborg ved hans bryst. Begravelsen foregik i Københavns Domkirke og kongen (Frederick den syvende) deltog i begravelsen. Han blev begravet på Assistens Kirkegaard. Hans gravsted er bevaret.
Hans eventyr er oversat til over 100 forskellige sprog.
Der er to statuer af H.C. Andersen, én i Odense og én i København.
Der er et H.C.Andersen Museum i både byer, Odense og København.
I Tivoli i København er der en forlystelse om H.C.Andersens eventyr ”Den flyvende kuffert”.

Mit resume af "Alene" af Kirsten Ahlborg (rød bog)

"Alene" er en sørgelig/ deprimerende bog om et gift par, hvis ægteskab har nået sin slutning. Inge er 52 år, hun har været gift med Per i 24 år. Det er to år siden han begyndte at komme sent hjem. Hver gang hun spørger ham, hvorfor han kommer sent, fortæller han hende, at han har meget travlt på arbejdet.

I aften har de en aftale om at have middag kl. 7. Den er allerede 8, og Per er ikke kommet hjem. Hun ringer til ham på kontoret, men der er ingen der svarer. Han er der ikke. Hun lægger på. Inge ser på bordet. Der står 2 tallerkener og 2 glas, en flaske rødvin i midten af bordet, to lys, og der er blomster i vasen også. Det er et pænt bord. Så ser hun på maden. Det lammekød, Pers elsker lam. Det er koldt nu. Hun tager maden og varmer den igen i ovnen.

Inge sætter sig i stuen og venter. Hun tænker på Per. Det er fredag aften, det er weekend. Hun har så mange spørgsmål i hovedet uden svar. Hvad laver han? Hvorfor kommer han for sent? Hvor er han? Lyver han for hende?

Hun bliver vred. Hun går ud i køkkenet, åbner ovnen. Lammekødet er tørt og sort. Hendes dejlig mad er ødelagt. Hun lægger lidt mad på hendes tallerken. Hun hælder nogle vin i hendes glas. Hun er alene. Hun græder. Hun kan ikke spise noget. Hun skubber sin tallerken væk. Hun puster lysene ud. Så tager hun sit glas og går hen i sofaen. Hun tænker på Per og drikker. Hun har været gift med Per i 24 år. De har fået 3 dejlige børn sammen. Og nu ved hun ikke hvornår han kommer hjem, eller hvor han er.

Til sidst, hører hun Pers bil. Den er snart ti. Hun går hen til døren, men det er svært at gå, fordi hun har drukket for meget vin. Per kommer ind og ser på Inge. Den første ting han siger er "Du har drukket", og han skubber hende væk. Hans øjne er kolde. Der er ikke kærlighed i hans øjne. Inge spørger ham, hvorfor han kommer så sent, men han svarer ikke. Han går ind i sit soveværelse.

Hun løber efter ham og stiller ham spørgsmål efter spørgsmål, men svarene hun får er de samme gamle løgne.

Pludselig, da Per tager sine skjorte af og lægger den på stolen, ser Inge noget rødt på den. Hun går hen til stolen og tager skjorten op. Der er læbestift på. Også skjorten lugter af parfume, en anden kvindes parfume. Per indrømmer det til sidst. Han har mødt en anden. Alt bliver klart for Inge nu. Hele tiden har hun ventet, alle disse spørgsmål uden et svar, nu ved hun det. Men hun kan stadig ikke forstå, hvordan han kunne gøre dette mod hende, efter 24 år sammen. De har 3 børn sammen. Hun hader ham nu. Hun er meget vred nu. Hun råber, slår og sparker. Hun er vred på Per, men også vred på sig selv. Hvorfor har hun ventet så længe?

Hun spørger om den anden kvinde. Hun hedder Mette, hun er 49, hun er smuk, og Per elsker hende. De har kendt hinanden i 2 år. Han vil bo sammen med hende. Han vil skilles. Det gør ondt på Inge at høre om hende. De taler hele natten. Da hun endelig lægger hovedet på puden, og begynder at græde.

Næste dag taler de igen. Inge spørger flere spørgsmål. Per svarer hende. Hvert svar gør ondt, men Inge vil vide det hele. Omsider har Inge ikke flere spørgsmål. Hun græder ikke, hun ikke råbe. Hun kan ikke tænke. Hun sidder bare. Hun er helt alene.

Da Per vil hen til Mette, vil Inge ikke lade ham gå. Han bliver nød til at skubbe hende for at komme ud. Inge sidder alene og græder længe. Telefonen ringer. En kvinde vil tale med Per. Inge forstår det er Mette, den anden kvinde. De taler for en kort tid, men længe nok til Inge endelig forstå, at Per ikke elsker hende mere. Hun er ked af det. Hun er ulykkelig. Men hun er rolig. Hun vil ikke vente mere. Hun tager sin frakke på. Hun går en tur - alene.

"Derfor er det svært at lære dansk"

Her kan I finde en meget interessant artikel af Charlotte Koldbye, om hvorfor dansk er så svært at lære:
http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-det-svaert-laere-dansk

Sankthansaften

http://en.wikipedia.org/wiki/Midsummer#Denmark

Midsummer is the period of time centered upon the summer solstice, and more specifically the European celebrations that accompany the actual solstice or take place on a day between June 21 and June 25 and the preceding evening. The exact dates vary between different cultures.

European midsummer-related holidays, traditions, and celebrations are pre-Christian in origin. They are particularly important in Northern Europe - Sweden, Denmark, Norway, Finland, Estonia, Latvia and Lithuania – but are also found in Germany, Ireland, parts of Britain (Cornwall especially), France, Italy, Malta, Portugal, Spain, Ukraine, other parts of Europe, and elsewhere - such as Canada, the United States, Puerto Rico, and also in the Southern Hemisphere (mostly in Brazil, Argentina and Australia), where this imported European celebration would be more appropriately called "Midwinter".

In Denmark, the solstitial celebration is called sankthans or sankthansaften ("St. John's Eve"). It was an official holiday until 1770, and in accordance with the Danish tradition of celebrating a holiday on the evening before the actual day, it takes place on the evening of 23 June. It is the day where the medieval wise men and women (the doctors of that time) would gather special herbs that they needed for the rest of the year to cure people.

It has been celebrated since the times of the Vikings by visiting healing water wells and making a large bonfire to ward away evil spirits. Today the water well tradition is gone. Bonfires on the beach, speeches, picnics and songs are traditional, although bonfires are built in many other places where beaches may not be close by (i.e. on the shores of lakes and other waterways, parks, etc.) In the 1920s a tradition of putting a witch made of straw and cloth on the bonfire emerged as a remembrance of the church's witch burnings from 1540 to 1693. This burning sends the "witch" away to Bloksbjerg, the Brocken mountain in the Harz region of Germany where the great witch gathering was thought to be held on this day. Some Danes regard the relatively new symbolic witch burning as inappropriate.

In 1885 Holger Drachmann wrote a midsommervise (Midsummer hymn) called "Vi elsker vort land..." ("We Love Our Country") with a melody composed by P.E. Lange-Müller that is sung at every bonfire on this evening.

Hvorfor siger man 50, 60, 70, 80, 90 sådan?

http://sproget.dk/

Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

Uddybning:
De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner 'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte, som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som selvstændigt ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord:

Halvtredsindstyve: dannet af halvtredje, sinde og tyve, altså '2½ gange 20'.
(2½ x 20 = 50)

Tresindstyve: dannet af tre, sinde og tyve, altså '3 gange 20'.
(3 x 20 = 60)

Halvfjerdsindstyve: dannet af halvfjerde, sinde og tyve, altså '3½ gange 20'.
(3½ x 20 = 70)

Firsindstyve: dannet af fire, sinde og tyve, altså '4 gange 20'.
(4 x 20 = 80)

Halvfemsindstyve: dannet af halvfemte, sinde og tyve, altså '4½ gange 20'.
(4½ x 20 = 90)

Man skulle tro at tallet fyrretyve med den forkortede form fyrre på samme måde som ovenstående tal havde noget med tyve at gøre, men det er ikke tilfældet. Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4 tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.

Mit resume af "Bankrøveriet" af Kirsten Ahlburg

*Bemærk at der er uundgåelige fejl. Velkommen til at finde dem og skrive dem nedefor!:)

”Bankrøveriet” er skrevet af Kirsten Ahlburg og handler om en pensioneret enkemand, hr Larsen, som planlægger et bankrøveri nu i alderdommen, efter et helt liv i ærlighed.

Hr Larsen har altid været en pæn og høflig mand. Men pludselig en dag sker der noget. Han køber en buket røde blomster til sin døde kone, Mina, som han savner meget og som elskede blomsterne. Men da han går ud af blomsterbutikken, ser han en smuk buket gule blomster, som han også meget gerne vil have. Fordi han har ikke råd til at købe den, får han lyst til at stjæle den. Som sagt, så gjort. Han stjæler bukketen (det var den første gang han stjal noget!), går til sin kones gravsted, lægger buketten foran gravstenen og lover at næste gang skal hun få en endnu større buket.

På vej hjem fra kirkegården, skal hr Larsen i banken og hæver de sidste 400 kr. på bankbogen. Da han ser alle de penge der ligger i kassen, får han lyst til at begå et bankrøveri med det samme. Jo mere han tænker på det, jo mere griner han. Senere derhjemme, tænker han på hvordan bankrøveriet skal foregå: han vil tage sin kones tøj, paryk og briller på, så ingen i banken genkender ham, og vil have en lejetøjspistol med.

Der er bare et problem med hans nabo, fru Jensen, som ser ham glad, og bliver mistænkelig. Hun er en nysgerrig kvinde, som endvidere har været forelsket i hr Larsen, siden han blev enkemand. Så hr Larsen bliver meget irriteret hver gang hun afbryder ham fra hans bankrøveri planlægning, samt hver gang støder han på hende, da han tager sin kones tøj på og går ud for at se om han bliver genkendt. Alligevel stopper det ham ikke fra at røve banken. Faktisk synes han aldrig, han har haft det så spændende i hele sit liv.

Klokken halv fire, lige inden lukketid, går hr Larsen i banken, helt klædt i sin kones tøj, som han tidligere skiftede til i en opgang han fandt i en gård tæt på banken. Han stiller sig i et hjørne og kigger i nogle brochurer til de sidste kunder er gået ud. Så går han hen til kassen, tager pistolen op og peger på damen. Hun kigger forskrækket på ham og begynder at putte pengene i hans pose. Da posen er fuld, går han ud på fortovet og ind i opgangen, hvor hans tøj stod klar. Han skifter tøj, smider dametøjet og pistolen i en container, lægger parykken i posen med pengene og går ud på fortovet igen.

Da han kommer hjem, tæller ham pengene. Der er 124.500 kr. Han tager 150 kr. fra, går ned til blomsterbutikken, køber den smukkeste buket blomster han kan finder og kører ud til kirkegården.

Senere hjemme, ser han TV-avisen. De fortæller om et bankrøveri i en bank i centrum. De viser en videooptagelse af røveriet og journalisten siger at der efterlyser damen med den mørke pels, hat med slør, sort hår og brune briller. De efterlyser blot nogen, der kendte denne kvinde eller havde set noget.

Det er der, hvor fru Jensen kommer og truer ham med at tilkalde politiet, hvis han ikke fortæller hende om hans damer og hvad der er sket de sidste dage. Så fortæller hr Larsen hende det hele. Da hun finder ud af det, bliver fru Jensen lettet over, at det ikke var damer, der var på besøg, fordi hun var jaloux. Hr Larsen begynder at kunne lide fru Jensen og tænker på at invitere hende på en lille aftentur.

Det kunne måske have været begyndelsen på en romance mellem hr Larsen og hans nabo, hvis bare ikke allerede politiet var på vej til hr Larsen. Det viser sig at købmanden genkendte hr Larsen da han, klædt i sin kones tøj før bankrøveriet, købte cigaretter, så han tilkaldte politiet med det samme.

Hr Larsen kigger på vinduet da købmanden peger op på hans vindue for at vise politiet hvor hr Larsen bor, og bogen slutter med at hr Larsen beder fru Jensen at gå ind til sig selv, i stedet for at invitere hende på en aftentur.

Ordliste

bankrøveri grav gravstenen at love at hæve at begå jo mere... jo mere... at foregå at genkende nysgerrig enkemand at afbryde planlægning at støde på klædt hjørne at pege på forskrækket fortovet at smide at efterlyse pels slør blot at truer at tilkalde lettet

bank robbery tomb tombstone to promise to raise to commit the more ... the more ... to take place to recognize curious widower to interrupt planning to come across, to bump into dressed up corner to point to terrified sidewalk to throw to actively search fur veil merely to threaten to summon relieved