Mit resume af "Alene" af Kirsten Ahlborg (rød bog)

"Alene" er en sørgelig/ deprimerende bog om et gift par, hvis ægteskab har nået sin slutning. Inge er 52 år, hun har været gift med Per i 24 år. Det er to år siden han begyndte at komme sent hjem. Hver gang hun spørger ham, hvorfor han kommer sent, fortæller han hende, at han har meget travlt på arbejdet.

I aften har de en aftale om at have middag kl. 7. Den er allerede 8, og Per er ikke kommet hjem. Hun ringer til ham på kontoret, men der er ingen der svarer. Han er der ikke. Hun lægger på. Inge ser på bordet. Der står 2 tallerkener og 2 glas, en flaske rødvin i midten af bordet, to lys, og der er blomster i vasen også. Det er et pænt bord. Så ser hun på maden. Det lammekød, Pers elsker lam. Det er koldt nu. Hun tager maden og varmer den igen i ovnen.

Inge sætter sig i stuen og venter. Hun tænker på Per. Det er fredag aften, det er weekend. Hun har så mange spørgsmål i hovedet uden svar. Hvad laver han? Hvorfor kommer han for sent? Hvor er han? Lyver han for hende?

Hun bliver vred. Hun går ud i køkkenet, åbner ovnen. Lammekødet er tørt og sort. Hendes dejlig mad er ødelagt. Hun lægger lidt mad på hendes tallerken. Hun hælder nogle vin i hendes glas. Hun er alene. Hun græder. Hun kan ikke spise noget. Hun skubber sin tallerken væk. Hun puster lysene ud. Så tager hun sit glas og går hen i sofaen. Hun tænker på Per og drikker. Hun har været gift med Per i 24 år. De har fået 3 dejlige børn sammen. Og nu ved hun ikke hvornår han kommer hjem, eller hvor han er.

Til sidst, hører hun Pers bil. Den er snart ti. Hun går hen til døren, men det er svært at gå, fordi hun har drukket for meget vin. Per kommer ind og ser på Inge. Den første ting han siger er "Du har drukket", og han skubber hende væk. Hans øjne er kolde. Der er ikke kærlighed i hans øjne. Inge spørger ham, hvorfor han kommer så sent, men han svarer ikke. Han går ind i sit soveværelse.

Hun løber efter ham og stiller ham spørgsmål efter spørgsmål, men svarene hun får er de samme gamle løgne.

Pludselig, da Per tager sine skjorte af og lægger den på stolen, ser Inge noget rødt på den. Hun går hen til stolen og tager skjorten op. Der er læbestift på. Også skjorten lugter af parfume, en anden kvindes parfume. Per indrømmer det til sidst. Han har mødt en anden. Alt bliver klart for Inge nu. Hele tiden har hun ventet, alle disse spørgsmål uden et svar, nu ved hun det. Men hun kan stadig ikke forstå, hvordan han kunne gøre dette mod hende, efter 24 år sammen. De har 3 børn sammen. Hun hader ham nu. Hun er meget vred nu. Hun råber, slår og sparker. Hun er vred på Per, men også vred på sig selv. Hvorfor har hun ventet så længe?

Hun spørger om den anden kvinde. Hun hedder Mette, hun er 49, hun er smuk, og Per elsker hende. De har kendt hinanden i 2 år. Han vil bo sammen med hende. Han vil skilles. Det gør ondt på Inge at høre om hende. De taler hele natten. Da hun endelig lægger hovedet på puden, og begynder at græde.

Næste dag taler de igen. Inge spørger flere spørgsmål. Per svarer hende. Hvert svar gør ondt, men Inge vil vide det hele. Omsider har Inge ikke flere spørgsmål. Hun græder ikke, hun ikke råbe. Hun kan ikke tænke. Hun sidder bare. Hun er helt alene.

Da Per vil hen til Mette, vil Inge ikke lade ham gå. Han bliver nød til at skubbe hende for at komme ud. Inge sidder alene og græder længe. Telefonen ringer. En kvinde vil tale med Per. Inge forstår det er Mette, den anden kvinde. De taler for en kort tid, men længe nok til Inge endelig forstå, at Per ikke elsker hende mere. Hun er ked af det. Hun er ulykkelig. Men hun er rolig. Hun vil ikke vente mere. Hun tager sin frakke på. Hun går en tur - alene.